Den overordnede Grundejerforening Margretheholm

<

Copenhell opdateret (den 16. juni 2022)16-06-2022 - 09:28

Lige en orientering herfra DOGM om den seneste udvikling vedr. vores aftale med Copenhell om afvikling af trafik fra deres gæster.

 

Copenhells frivillige medarbejdere blev desværre mødt af et par utilfredse beboere, da de forsøgte at opsætte det aftalte hegn på Margretheholmens fællesarealer både i tirsdag den 14 og den 15 juni. Enkelte beboere valgte af flere omgange at flytte og nedtage de opsatte hegn. Det resulterede i, at Copenhell måtte opgive deres opgave idet de oplevede vilkårene for at udføre deres arbejde som usikre og utrygge. 

 

Den 15. juni blev der indgået en aftale med de utilfredse beboere så Copenhell kunne fortsætte med at udføre det aftalte arbejde med hegnene. Desværre måtte Copenhell melde tilbage, at det ikke var muligt at komme forbi de mange mennesker herude med tunge køretøjer her til eftermiddag/aften. Arbejdet fortsætter derfor den 16. juni om formiddagen i stedet.

 

Afbrydelserne har desværre betydet, at Copenhell er kommet bagefter ift. at kunne imødekomme den aftale vi havde lavet med dem om at opstille hegn i en korridor mellem p-pladsen på Vindmøllevej og cykelparkeringsområdet samt langs Forlandet/Refshalevej. 

 

Copenhell er af Dogm gjort dem opmærksomme på, at de den 16 og 17 juni skal have vagter stående i krydset foran Flyhangaren mellem kl 14 og 20.

 

Copenhell har oplyst at de kun har solgt 150 parkeringspladser på Vindmøllevej, så trafikken derfra burde være overskuelig. Derfor har de anbefalet os ikke at få udlagt ‘køreplader’ over græsset.

Se alle nyheder <