Den overordnede Grundejerforening Margretheholm

< Tilbage

Møde med Overborgmesteren for København25-03-2021 - 16:15

For nogle uger siden var vi til møde med Overborgmester Lars Weiss omkring etablering af Lynetteholm.

Vi fik rejst en del bekymringer overfor ham, bl.a.omkring:

  1. Støj fra etableringen og de manglende støj beregninger i miljøkonsekvensrapporten.
  2. Overlevelse af havnen og håbet om etableringen af en Akvædukt.
  3. Manglende sammentænkning med øvrige kystsikringprojekter.
  4. Trafiksikkerhed, i særdeleshed under etablerings fasen af modtageranlæg for jord på Refshaleøen.


1.

Vi blev lovet at der ved etableringen af periferien om øen, ville blive vibreret spuns plader ned, og ikke hamret ned som man er vant til i dag. Vibration kommer vi ikke til at kunne høre. Enkelte steder vil kalken i jordbunden være så hård at man bliver nødt til at hamre. Ydermere vil de sejle mest muligt jord derud, men når periferien er etableret er det skulle det være svært at sejle.
2.

Akvædukten ser ud til at blive en meget dyr løsning, så der kigges bla. på om den kan lægges i anlægsloven, således at regningen tilfalder projektet og ikke kommunen. Kommunen vil ikke umiddelbart betale merudgiften.
3.

Dette var de ikke enige i, men noterede vores bekymringer.
4.

De var meget lydhøre overfor dette. De fortalte om "sikker skolevej" projektet, men vi insisterede på at det kunne vente til dette projekt bliver realiseret i slut 2022 og frem mod 2024.
Vi fortalte at der ikke engang findes et fodgængerfelt i området, så vejene kan krydses sikkert. Efter en god dialog lovede de at gå tilbage og arbejde for at der allerede i år kunne ses på trafiksikkerhed omkring krydset ved flyhangeren og ud kørslen fra Margretheholm. Dette kunne muligvis ske, da nogle projekter i kommunen er blevet skubbet, og der derfor var frie anlægsmidler de skulle forhandle om i Teknik&Miljø allerede den 24/3.


Vi har efterfølgende modtaget følgende mail fra overborgmesteren.

 

Det er rigtig positivt.

Jeg vil også gerne takke jer for vores møde for et par uger siden. Det var godt at møde jer, og høre om jeres bekymringer omkring anlægget af Lynetteholm og ikke mindst de trafikale udfordringer i området.

Der er ingen tvivl om, at der er behov for at skabe en bedre trafikafvikling – ikke mindst for børnene på Margretheholmen.

Derfor er jeg rigtig glad for, at det lykkedes at skabe opbakning til nye trafikale tiltag omkring Margretheholm. Konkret har vi afsat 10,1 mio. til at forbedre krydsene ved Margretheholmsvej/Forlandet, krydset ved Flyhangaren, forbedret passage på Refshalevej, samt krydset ved Krudtløbsvej/Refshalevej. Midlerne er øremærkede, så de allerede kan udmøntes i 2021 og frem. Det er længe siden, vi har afsat så mange midler til trafikale tiltag i et område på én gang, så jeg er rigtig glad for at det lykkedes at skabe opbakningen.

Vi har lagt vægt på, at I som beboere skal inddrages i udviklingen af de konkrete løsninger på stederne. I kan derfor se frem til en videre dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen om projektet.

Derudover har vi også afsat midler til en foranalyse af en ny cykelbro mellem området ved Nordre Toldbod og Refshaleøen. Jeg håber, at denne bro i fremtiden også kan være med til at fjerne noget af trykket fra cykler mm. på Refshalevej.
 

 

< Tilbage