Den overordnede Grundejerforening Margretheholm

< Tilbage

NABO BREV FRA COPENHELL25-05-2023 - 12:42

Kære nabo

 

Så er det ved at være tid til endnu en gang COPENHELL på Refshaleøen. Vi sætter stor pris på at være på Refshaleøen, og på jeres tålmodighed. Vi er godt klar over, at en rock- og metalfestival både larmer og laver propper i trafikken.

Derfor vil vi gerne informere jer bedst muligt om, hvornår og hvordan COPENHELL foregår. Og ikke mindst: Sørge for, at I kan komme i kontakt med os, hvis der opstår problemer undervejs.

 

Vi laver aftaler med en del af ejerforeningerne i området, som ligger tættest på festivalpladsen.  Vi sørger for hegn, trafikvagter, renovation og toiletter, så vi forhåbentlig begrænser generne for jer naboer mest muligt. 

Du kan kontakte os her: nabo@copenhell.dk

 

TIDSPLAN FOR COPENHELL 2023


25. maj -  13. juni: Opbygning af COPENHELL 2023

13. juni - 18. juni: Camping på Sønder Hoved og Kløverparken åbner

14. juni  - 17. juni: Portene åbner for publikum - COPENHELL 2023 afvikles.
                                     
18. juni - 27. juni: Nedtagning af COPENHELL 2023

 

NABO RUNDVISNING

Vi vil gerne invitere jer til en rundvisning på festival pladsen, byde på en lille forfriskning og svare på spørgsmål. På rundvisningen får I et unikt indblik i vores verden, og hvordan festival pladsen bliver bygget op på ultrakort tid!

Dato: Søndag den 11. juni 2023
Tidsrum: Kl. 14.30 - 17.00 
Mødested: Hovedindgangen, Refthalevej 185

Tilmelding: Du kan tilmelde dig via. linket herunder
Deadline: Den 4. juni 2023

Efter endt deadline vil tilmeldte modtage en bekræftelse, der vil indeholde et detaljeret program for nabo rundvisningen.

Vi håber I vil tage godt imod dette nye tiltag! 

Tilmelding til nabo rundvisning

 

NABO BILLETTER
 2 x torsdagsbillet pr. husstand til COPENHELL 2023.


Vi ved godt, at det ikke er alle, der med glæde sætter metal på derhjemme, men vi håber, at du har lyst til at tage del i festival-oplevelsen sammen med vores glade og passionerede publikum. 

Vi tilbyder igen i år gratis nabobilletter til COPENHELL 2023. Bemærk: Nabobilletter er kun gældende til torsdag den 15. juni. For at få en gratis billet, skal du udfylde alle informationer via. nedenstående link inden den 4. juni 2023. 

Efter den 4. juni 2023 er der lukket for tilmelding.

Du vil efter deadline for tilmelding modtage nabo-billetten på din mail fra vores gæsteliste system HEAP.

Billetten skal indløses i Guest Check-in ved hovedindgangen. Billetten er personlige og kan kun indløses med gyldigt billede-ID/bevis på bopæl. 

 

Ønsker du nabo-billetter? Tryk her

< Tilbage